Min skolevogn (Kilde: Audi’s Brochure)
HESTEKRAFT
En hestekraft (forkortet hk) er en ældre enhed for effekt. På trods af enhedens navn, er den størrelse ikke lig den effekt, en hest yder. En hest kan yde alt imellem 2,5 hk og 10 hk, alt efter hvilken hest der er tale om. Der er logisk nok ikke en reproducerbar måling, der kan ligge til grund for begrebet, og forskellige lande har værdisat deres hestekraft forskelligt.
På andre sprog hedder hestekræfter:
- Engelsk: HP, HorsePower
- Tysk: PS, PferdeStärke
- Fransk: cheval vapeur
- Spansk: caballo de vapor
Forskellige landes eller industriers hestekraft er defineret forskelligt og har derfor forskellige omregningsfaktorer. Mere information kan findes i disse adresser: horsepower og metric horsepower.
En engelsk hestekraft er ca. 745,6999 W – dog har denne hestekraft forskellige værdier for forskellige industrier.
En metrisk hestekraft er en fælles standard, hvor 1 hk = 75 kg × 9,80665 m/s² × 1 m/s = 735,499 W. En metrisk hestekraft er den effekt, der er nødvendig for at løfte en masse på 75 kg 1 meter lodret op fra jordens overflade i løbet af 1 sekund.
Det anbefales derfor, at effekt bliver målt eller opgivet i den afledte SI-enhed watt. 1 watt repræsenterer det samme, uanset hvilket land den anvendes i.